Sund tun - den hurtige

Vanilje cupcakes med cirton og birkes

Blå birkes..

Alle har en mening om de små valmuefrø. Det kræver tandstikker, tandtråd og efter en god gammeldags Københavnerbirkes – en grundig tandbørstning, at komme de små frø til livs, og bibeholde det perfekte Colgate-smil.

Men helt ærligt – Hvad er en Københavnerbirkes uden birkes? Men hvornår ser man ellers de små krabater? Ikke særlig ofte – og – indrømmet, jeg er skeptisk når jeg ser en ingrediens blive taget ud af den kontekst, jeg normalt ser den i, men – da jeg så en opskrift på citron muffins med birkes, var jeg simpelthen nødt til at eksperimentere lidt.

Citron_birkes_muffin

 

Den oprindelige opskrift er set i et Irma-katalog – men min svaghed er, at jeg simpelthen ikke kan følge en opskrift slavisk, jeg improvisere og eksperimentere altid lidt – så derfor kommer min version her:

Vanilje cupcakes med citron og birkes
Ca. 12 stk.


Kage:

  • 3 æg
  • 2 dl. sukker
  • 1 vaniljestang
  • 70 g. smeltet smør
  • 1 dl. skyr (eller andet surmælksprodukt)
  • 3 dl. spelt/hvedemel
  • 50 g. hakkede mandler
  • 2 tsk. bagepulver
  • 20 g. blå birkes

Topping:

  • 100 g. philadelphia
  • 50 g. smør
  • 2 dl. flormelis
  • 1 økologisk citron
  • birkes og citronskal til pynt

 

MandlerFremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader og varmluft og sæt smørret til at smelte langsomt over sbag varme.

Skær vaniljestangen op, skrab vaniljekornene ud og del dem med en smule af sukkeret. Pisk derpå æg, sukker og vanilje til en luftig masse og vend smør og skyr i forsigtigt.
Herefter vendes mel, bagepulver, mandler og birkes i.
Bag kagerne midt i ovnen ca. 12-15 minutter – test eventuelt om de er færdige med en pind.

Når de er helt afkølet, piskes philadelphia, smør og melis sammen, riv skallen af citronen og kom i sammen med en smule citronsaft.
Kom lidt frosting på alle kagerne, og drys en smule birkes og revet skal som pynt.

Velbekomme!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund tun - den hurtige